| |
|
Hvad
er grundmotorik for noget? |
|
Definition
på ordet Grundmotorik kan man ikke slå op i en leksikon. Det nærmeste man kan komme er
grundtræning, men det har noget med kondition og den slags at gør og rammer slet ikke
begrebet "Grundmotorik". Lægen Bente Pedersen og bevægelseskonsulent Anne
Brodersen har præget udtrykket og gør gennem deres bøger og undervisning en indsats for
at interesserede mennesker kan få mere at vide om børns motoriske bevægelsesmønster. Grundmotorik er de bevægelser i udviklingen, som er fælles
for alle børn uanset race, geografi, social status, kulturkreds og tidsalder.
Grundmotorik har en regelbunden rækkefølge.
Det kommer inde fra barnet og skal ikke læres.
|
Grovmotorisk
grundmotorik |
Grovmotorisk
grundmotorik er f.eks. når barnet løfter hovedet, vender sig fra mave til ryg og
omvendt, triller, kryber, kravler, sætter sig, begynder at gå og at løbe. Alle børn
har altid gjordt det i den rækkefølge uden at nogen har fortalt dem, hvordan det skal
foregå. Under grovmotrik forstår man, at en
motorisk nerve styrer mange muskelfibre; f.eks. de store muskelgrupper, som holder kroppen
oprejst og bevæger arme og ben.
|
Finmotorisk
grundmotorik |
Finmotorisk
grundmotorik er alt hvad øjne, hænderne, mund, stemmen, mimikken gør. Under finmotorik forstår man, at kun få muskelfibre styres af en
muskelnerve.
|
Grov-og finmotorik
|
Forskellen
på grov- og finmtorik er, det ene system, det ældre, sørger for den oprejste stilling
og det nye system står for det fine; at man kan holde på et værktøj og lignende. |
Barnet skal helst ikke overspringe en fase i udviklingen
|
Rækkefølgen
skal overholdes. Man skal kunne sidde, før man kan komme op at stå, man skal kunne stå
for at kunne gå. Har et barn oversprunget en fase, kan der opstå et deficit, som kan
give problemer på et senere tidspunkt. Hvis et
barn f.eks. ikke har kravlet, har det ikke automatiseret krydsbevægelsen. Det har
indflydelse på koordinering af hjernehalvdelene, hvilket så er af betydning for
indlæringen af læsning og skrivning. For kan et barn, som ikke kan krydse midtlinien se
hvad der står på den diagonale side af papiret?
|
Bevægelsesmønster bliver automatiseret |
Et
lille barn begynder at gå. Først holder det sig endnu fast ved bordet og går forsigtigt
rundt omkring det. Så tør det på et tidspunkt at give slip. Alt er under kontrol,
først det ene skridt, det næste og snart bliver gangmønstret automatiseret. Og ingen
tænker mere over, hvordan det har været i starten. Ved hver ny fase vil det være det samme. I starten er man
usikker. Og øvelsen gør at man bliver mere og mere stabil.
|
|