www.grundmotorik.de

Hvordan kan jeg iagttage barnets udvikling?

barnets naturlige nysgerrighed

Et barn bliver født. Allerede i maven og straks udenfor finder en konstant udvikling sted. Alle udviklingstrin har sin tid. Når et barn med et år ikke kan sidde, er der muligvis et eller andet i vejen. Ellers er det nok en god ide, at lade barnet  bestemme sit tempo selv. Det skal ikke måles med naboens barn men med sig selv og de fremskridt det gør kontinuerligt; altså den individuelle udvikling.

 

De første øjeblikke i et barns liv Det første, et barn gør, er at skrige, så leder det straks efter morens bryst og prøver at sutte. Det er en fantastisk oplevelse for de nybagte forældre. Og det lille barn har et behov for kontakt og berøring.

Det kan endnu ikke se, dog er lyset helt anderledes end i morens mave. Også lugten er ny og fremmed. Verdenen har en anden temperatur og er ikke våd længere. Sanser, som lugt, syn, hørelse og den taktile sans, bliver aktiveret og sender impulser til hjernen.

Barnet er blevet gynget i ni måneder og har ligget i konstant varme, beskyttet af mavens væske og begrænsning. Nu skal det ligge selv i en hård vugge. Det er en barsk start på livet. Men sådan er det. Og de voksne har den opgave og forpligtigelse at vejlede det ufærdige menneske et godt stykke af vejen.

For at sige det med Maria Montessori: Hjælp mig at kunne selv.

 

Fungerer sanserne hensigtsmæssig?

Hvis en sans bortfalder eller er ødelagt, overtager en anden sans den funktion. Er man f.eks. blind, overtager den taktile sans øjnenes funktion, idet den blinde føler med sine hænder; ser med dem på sin vis.

Hvis man som forældre, pædagog, lærer eller andre opdager, at dette barn ikke udvikler sig hensynsmæssigt, må man få undersøgt, om sanserne er veludviklet og om hørelsen og synet er i orden.

Men sansefunktion kan være forstyrret selv om hørelsen, synet og den taktile sansning virker udmærket. Det kan skyldes at barnet ikke er i stand til at skille sanseindtryk fra. Informationer fra sanserne til hjernen bliver ikke rigtig bearbejdet og bliver konfus. Barnet har ikke lært at vælge mellem de nyttige og uduelige informationer, kan ikke indordne sanseindtryk og kopple dem sammen med erfaringerne for at integrere dem i det centrale nervesystem.

Tit vil børn med en fejludvikling opføre sig mærkelige. Det skriger for eksempel meget eller er bange og usikker, kan ikke lide at være sammen med andre børn. De kan ikke lide højder, kan ikke gå på trapper.

 

Børn, som ser på når de andre leger

 

 

 

 

 

 

 

Børn, som er bange for en bold, når den kommer flyvende har muligvis problemer med synet, med øje-håndkoordination eller med balancen. Men helt sikkert oplever de også sociale nederlag, fordi ingen vil have dem med på holdet.

Et barn med en understimuleret labyrintsans, kan ikke lide at gynge og sætter sig heller i sandkassen for at undgå at blive svimmel. Et andet barn styrter rundt med hurtig fart, det kan ikke stoppe og kan slet ikke lide at få hovedet nedad.

Er griberefleksen under fødderne stadig til stede, kan barnet ikke lide at gå barfodet, fordi det irriterer. Det vil gå på tæerne, fordi hårdt tryk bevirker at irritationen er mindre.

Hvis et barn ikke kan lide at blive rørt ved eller bliver irriteret, når tøjet sidder for tæt på kroppen, skyldes det nok at taktilsansen er blevet forsømt. Måske er galantrefleksen, som befinder sig på ryggen af barnet, er stadig til stede og irriterer, når noget kommer imod.

Når et barn ikke vil tale eller er sent i sin sproglige udvikling, kan det har flere årsager. Hvordan har ørene det? En nedsat hørelse over længere tid kan betyde, at barnet ikke har kunnet imitere sin omverdenens brug af sproget. Synet har også en stor betydning for sprogindlæringen. Barnet ser og hører og forstår. Også små konflikter i familien, kan belaste barnet, så det ikke have lyst at tale.

Børn lærer at tale ved at gentage ord igen og igen og bliver derigennem sikker. Det kan være en hård prøve for de voksne. Men lad barnet snakke og dræb ikke dets lyst til kommunikation ved at sige, at det er noget værre sludder.

Gennem interaktion med andre udvikles ikke kun  tale og sprog, men også hjernen. Bare sidde og høre på er ikke nok. Spørgsmål og svar og nye spørgsmål hjælper barnet videre i sin udvikling. Denne interaktion starter allerede med barnets første smil, eller når det lille barn prøver på at danne de første lyde. Med store øjne ser det på forældrene og venter på opmuntrende respons.

Børn med en dårlig fungerende kinæsthesisans mangler evne til at opfatte sin egen krop. De kan ikke standse deres bevægelse, falder, vælter, kan ikke støtte fra med hænderne.

Ikke differencerede fingerbevægelser er tegn på finmotoriske problemer. De spiser dårligt, griser ved bordet, holder forkert på skeen.

 

Tidlig indsats Her finder du ikke en nøjagtig oversigt eller skema over barnets udvikling, som f.eks. Piaget har beskrevet det. Det må man se efter i bøger eller i internettet eller spørge en læge. Hvert barn er et individ og burde har mulighed for at udvikle sig gennem leg.

Hvordan kan jeg iagttage, om et barn udvikler sig hensigtsmæssigt? Man skal være opmærksom på, at rækkefølgen i barnets grundmotoriske udvikling overholdes.

Motorisk udvikling: hovedløft; trille fra mave til ryg; trille fra ryg til mave; krybe; sidde; kravle; sætte sig op; stå.

Sanserne: taktil,-labyrint,-og stillingsansen; hør; syn; lugt; smag.

Den traditionelle metode at lave en slags diagnose på, er at lave en test. Gennem fastlagde undersøgelsesbetingelser og detaljerede spørgsmål prøver testeren at få et billede af den undersøgte og finde stedet hvor deficiten ligger. I konklusionen af denne test finder man frem til, hvordan barnet kan hjælpes, og på hvilken måde træningen skal foregå. Og så skal træningen helst foretages dagligt.

Det, der hjælper barnet mest, er en tidlig indsats. Man skal ikke være bange for at spørge om råd, hvis man er i tvivl.

 

 

Top
Email:hilke@grundmotorik.de Start:
Grundmotorik