Grundlege

	Er lege som er ens for alle børn i alle lande, til alle tider, i alle sociale lag og i alle kulturer. Grundlegene kommer inde fra barnet, de skal ikke læres. Børn leger for at forfine deres grundmotoriske udvikling og er tilknyttet de forskellige udviklingstrin. Grundlege har socialt indhold.
Alle børn kan lide at kaste	Se på børn, når de leger, iagttag dem, spørg efter deres behov. F.eks. alle børn, ligemeget om de har fine købte legeredskaber eller er fattige og ingenting har, kaster. De kaster med en bold, en snebold, en sten, en gren e.l. De leger med vand, de bygger med klodser, de fanger hinanden, trækker og skubber. Når et barn er kommet til et nyt udviklingstrin, vil det øve sig på de bevægelser igen og igen. Har barnet f.eks. lige lært at hoppe, altså sætte af med begge fødder samtidig, vil det i fremtiden bygge bevægelsen ind i dets aktiviteter. Barnet hopper i sofaen, på sengen, leger hoppelege udenfor med naboens børn.
Børn træner deres sanser, når de leger	En lille pige sidder på en jernkæde foran kirken og gynger, samtidig nynner hun en stille selvopfunden melodi og har glemt verden omkring sig. Hun er i gang med at træne sin egen rytme og balace. Også det barn, som står på et vaklende brædt øver sig på balancen. Barnet bliver ikke stående og er tilfreds med situationen. Men bevæger sig fra side til side, flytter fødderne, står en gang med spredte ben og så med samlede ben. Barnet eksperimenterer med balancen og gør vigtige erfaringer.
Grundlege har en social komponente	Børn laver regler, for sig selv og med andre børn, og accepterer dem. Børn leger med og mod hinanden. Grundlege har en høj værdi, fordi de styrker barnets bevægelses-og personlighedudvikling. Et par børn mødes på gaden eller på legepladsen. De er store og små og begynder på en eller anden leg. Man aftaler regler, og sådan skal det være. Man holder sig til reglerne eller er udenfor. Næste dag er der måske et andet barn, der får lov at bestemme.