Hvad kan vi göre?

De første år er af afgørende betydning. Forældre lægger instinktiv mærke til, hvis deres barn på en eller anden måde ikketrives. Når de går til en læge og spørger om råd, kan det ske, at de får at vide, at de ikke skal blive hysteriske, eller at det nok skal komme. Det er forkert at tale om hysteri. En tidlig behandling af en fejudvikling kan bevirke meget.

Gennem leg og bevægelse samler børn erfaringer

Alle raske børn har behov for bevægelse.

Når man ser på børn på gaden, på legepladsen eller i gården, er de som regel i gang med at klatre, trille, gynge og lignende aktiviteter.

At ligge på gulvet og male store billeder med en stor pensel, med fingerne, med en klud eller andet værktøj, er med til stimulere taktilsansen, kinæsthesisansen, balancen. Og kreativiteten bliver dyrket.

Med blik for barnets grundmotoriske udvikling, skal der være mulighed for stimulans af de grundlæggende sanser. Der må være fri adgang til gynger, og en hængekøje er der altid plads til. Barnet skal kunne klatre i ribben eller i træer eller kravle op ad en bakke og trille ned igen.

Fordi vi mennesker er i besiddelse af kreativitet, er det for alle en udfordring at løse problemer. At kunne klare en vanskelig opgave, opsøge det nye, det svære, det sjove, giver succes og det styrker selvværdsfølelsen. Man føler sig godt og stærkt. Problemerne bliver løst gennem handling og erfaringer.

Det er de voksnes pligt at give barnet muligheder for at udvikle hjernen på alle områder.

Hjernen udvikler sig bedst gennem interaktion med andre “hjerner”. Vi lærer at tænke selv, når vi ikke går den lige vej til løsningen.

Børn kan selv, i hvertfald mange ting

Jeg vil her citere den russiske psykolog Vygotsky, som så passende har sagt: "Det barnet kan i dag med en voksen, kan det alene i morgen.”

Børn er i dag tit overbeskyttet og under de voksnes opsyn. Dels er det for farligt at gå på egen hånd, dels er afstanden til institutionen for stor. Man har ingen have, ingen legemuligheder lige i nærheden af hvor man bor. Det medfører dog, at mange børn ikke får lov at gøre erfaringer og at eksperimentere med sig selv og sin omverden.

Det har ingen værdi at terpe bevægelser, når barnet ikke er parat til det. De grundliggende bevægelser skal være automatiseret, før det næste skridt bliver taget.

Bevægelse og motorik finder ikke kun sted i gymanstiksalen. Naturen, skoven og stranden byder på meget. Udstyret og indretning af legepladser og børnehaver burde være således, at de byder på rigelig muligheder for at børnene får dækket deres behov for bevægelse.

De voksne må tilrettelægge dagen på en måde, så der er plads til udfoldelse. Det ville forresten heller ikke skade forældrene at være legebarn en gang imellem.